Spørgsmål og Svar om Personlige Oplysninger




Sp: Hvorfor besluttede Ixquick at tage disse skridt i juni 1006 og i januar 2009?

Ud over at vi bestræber os på, at tilbyde vores brugere de bedst mulige Web søgeresultater, går vi stærkt ind for at beskytte deres personlige oplysninger. Med andre søgemaskiner udsættes millioner af lovlydige borgere for alvorlige privatlivskrænkelser, selv når de foretager helt harmløse søgninger på internettet.
Vi mener, at retten til databeskyttelse er en yderst vigtig rettighed, som er værd at forsvare.
Dette var de principper, som førte til Ixquick's beslutning i juni 2006, da vi oprindeligt lancerede vores databeskyttelsesinitiativ.
Vores beslutning om at tilbyde vores brugere et søgeprogram med den bedst mulige databeskyttelse er siden kun blevet yderligere forstærket. Det er derfor, at vi er stolte over, at vi fra og med januar 2009 helt har stoppet registrering af IP-adresser.


Sp: Udnyttede Ixquick nogensinde sine søgedata til kommercielt brug inden 2006?

Siden virksomhedens start og lige indtil juni 2006, har Ixquick aldrig brugt IP-adresser og unikke ID-cookies til andet end at spore vores egen statistik og forbedre vores websteds ydeevne. I modsætning til de fleste af vores konkurrenter er vi en uafhængig virksomhed, og har ikke mulighed for at sammenkæde brugerdata med de andre servicydelser, vi tilbyder. Som sådan har disse optegnelser ingen kommerciel værdi for os. Siden juni 2006, og særligt efter januar 2009, har der ikke været nogen data at udnytte.


Sp: Hvad er Ixquick’s politik nu med hensyn til IP-adresser og brug af ID-cookies?

IP adresser: Ixquick registrer ikke legitime brugeres IP- adresser.
Cookies: Ixquick ophævede brugen af unikke ID-cookies fra og med den 6. juni 2006.
Ixquick anvender kun én anonym cookie, som bruges til at huske de søgepræferencer, du gemte til dit næste besøg. Hvis du ønsker en "cookiefri" operation, tilbyder Ixquick URL-generatoren.


Sp: Hvorfor er det så vigtigt at slette både IP-adressen og Bruger-ID cookien?

Brugere har enten en statisk IP-adresse eller en dynamisk IP-adresse, som skifter fra dag til dag. Hvis en bruger har en en statisk IP-adresse kan man genskabe brugerens søgehistorik ved hjælp af bare denne ene IP-adresse. Hvis en bruger har en dynamisk IP-adresse kan man genskabe brugerens søgehistoristik for idag, men ikke for igår. Brugerens ISP kan dog blive det manglende led mellem forskellige IP-adresser. Det unikke bruger-ID kan også anvendes til at sammenkæde forskellige IP-adresser. Det vil sige altså sige, at IP-adressen er unik for den pågældende computer eller router, men kan variere fra dag til dag.
Bruger-ID’et er dog unikt for hvert søgeprogram eller websted. Kombinationen af disse to faktorer gør det muligt at spore brugerens adfærd, særligt for internetkonglomerater med adskillige serviceydelser, hvor brugeroplysningerne kan sammenkædes.
Sporing på ét og samme websted foretages typisk med henblik på, at generere brugerstatistikker, hvorimod sporing på tværs af websteder med såkaldte tredjepartcookies typisk foretages af reklamebureauer for at oprette anonyme brugerprofiler. Sådanne profiler anvendes herefter til direkte annoncering (og afgører, hvilket billede, der skal vises) baseret på brugerens profil. Dog er reklamebureauer kun en ud af mange grupper, der kan have en interesse i brugerprofiler. Ixquick registrerer ikke IP-adresser og anvender ikke unikke ID-cookies.


Sp: Det er fantastisk, at Ixquick ikke lagrer min IP-adresse, men hvad med tredjeparter?

Ixquick deler ikke dine personlige oplysninger med nogen tredjepart, herunder andre søgeprogrammer og udbyderen af de sponsorerede resultater.


Sp: Hvordan tjener Ixquick penge, hvis ikke de lagrer eller sælger mine persondata?

Ixquick viser en begrænset mængde relevante sponsorerede resultater øverst og nederst på resultatsiden.
Hver gang der klikkes på de sponsorerede resultater modtager Ixquick et minimalt gebyr fra annoncøren.


Sp: Jeg får vist personlige eller lokalt tilpassede annoncer, når jeg bruger Ixquick.com. Hvordan kan det ske?

Når du søger med Ixquick, registreres din søgning ikke, din IP-ADRESSE registreres ikke, din IDENTITET registreres ikke, ingen TRACKING COOKIES placeres på din browser, og vores SSL-KRYPTERING sikrer at din ISP (Internetudbyder) eller hackere ikke kan kigge med. Du bliver aldrig set af nogen af de søgemaskiner, vi bruger.

Denne beskyttelse gælder for 100 % af dine SØGNINGER. Men, hvis du KLIKKER på et søge resultat, lige meget om du har modtaget det fra os, Bing, Yahoo, eller enhver anden søgemaskine, vil du FORLADE den søgemaskine der gav dig linket og GÅ ET ANDET STED HEN.

Lige meget hvor du går hen, vil du lige snart du forlader Ixquick, være synlig, blive optaget og sporet af den hjemmeside du går til, plus af alle dens reklame-, marketings- sporingspartnere og -affiliater. For at undgå dette, kan du bruge Ixquick Proxy som giver dig mulighed for at besøge tredje-parts hjemmesider GENNEM IXQUICK uden at nogen, inklusive hjemmesiden og dens partnere, kan se dig.

For at lære mere om Ixquick proxy og hvordan det fungere, bedes i se vores korte instruktions video her: Se proxy-Videoen.


Sp: Hvordan kan jeg være sikker på, at Ixquick holder hvad de lover?

Vores privatlivspolitik er rutinemæssigt blevet bekræftet af Europrise, der er European Privacy Seal. European Privacy Seal (EuroPriSe) tilbyder et transeuropæisk privatlivsgarantimærke udstedt af en uafhængig tredjepart, der attesterer IT-produkter og IT-baserede tjenester i henhold til de europæiske regler om beskyttelse af privatlivets fred og datasikkerhed. Klik her for mere information om Europrise Seal.



Sp: Hvad er cookies og bruger Ixquick nogen?

En cookie er et lille stykke data, der sendes og gemmes på din computers harddisk, når du besøger en webside. Ixquick bruger kun én cookie kaldet "foretrukne". Denne cookie har til formål at huske de søgepræferencer, du gemte til dit næste besøg. Den udløber, hvis ikke du har besøgy Ixquick i 90 dage og er anonym.


Sp: Hvordan kan Google installere en Google-cookie på min browser, når jeg aldrig bruger Google?

Dette har intet at gøre med Ixquick. En Google-cookie kaldet 'PREF' kan blive indstillet, når man bruger Firefox eller Chrome som browser, uanset om man besøger google.com eller et andet websted. Der er en teknisk grund til, at dette sker. Der findes flere oplysninger på her. En måde at forhindre det er at deaktivere eller begrænse brugen af cookies. Dette er noget, som Ixquick anbefaler ud fra et fortrolighedsperspektiv. Brugere af Firefox skal gå til 'Præferencer' -> 'Privatliv', og brugere af Chrome skal gå til 'Valgmuligheder' -> 'Avancerede valgmuligheder' for at deaktivere cookies.
Bemærk, at når du ser en YouTube-video, uanset om det er på Ixquick eller på et andet websted, vil dit privatliv være beskyttet på samme måde, som hvis du afspillede det direkte på youtube.com. YouTube vil være klar over, at du ser videoen, og du kan modtage en YouTube cookie på din browser.


Sp: Hvordan gør Ixquick brug af de begrænsede logfiler, som bliver opbevaret?

Som søgemaskine med beskyttelse af personlige oplysninger registrerer vi ikke brugernes IP-adresser. Vi registrerer heller ikke selve søgeforespørgslerne. Men for at give brugerne det bedst mulige produkt gemmer vi data vedrørende ydeevne (hastighed) til vedligeholdelsesformål samt generel statistik om f.eks. sprog eller kategori.


Sp: Hvad handler den nyligt tilføjede "Ixquick Proxy" service om?

"Ixquick Proxy" er en udvidelse af den beskyttelse af personlige oplysninger, du får fra vores søgemaskine, hvilket betyder, at denne beskyttelse også dækker dine browseaktiviteter. Vores proxy lader dig browse på tredjepartswebsider sikkert og anonymt, uden at videregive nogen personligt identificerbare oplysninger til tredjepart. Dette betyder, at du nu kan surfe på internettet ligeså anonymt som du kan søge med Ixquick.


Sp: Hvordan fungerer det?

Proxy’en lader dig se tredjepartswebsider, der loades via Ixquicks servere. For yderligere information om, hvordan det fungerer, se siden "Ixquick Proxy Forklaret".


Sp: Vil proxyen fungere med Javascript deaktiveret?

Ja, proxyen fungerer fint, selvom visse beskeder ikke vises længere.


Sp: Hvordan har proxy’en forbedret Ixquicks position i søgemaskinebranchen?

Ixquick er brancheførende, når det drejer sig om beskyttelse af personlige oplysninger, og vi er altid på jagt efter nye måder at beskytte vores brugere på. Vi var den første og eneste søgemaskine, som tilbød certificeret anonym søgning og krypterede (SSL) forbindelser, og nu er vi det eneste søgeprogram, der tilbyder anonym proxy-browsing. Proxy-surfing er blot endnu en årsag til at, vi har gjort os fortjent til vores omdømme som "Verdens mest private søgemaskine." Visse funktioner på siden vil muligvis ikke fungere, da Javascript kode bliver fjernet af sikkerhedsmæssige årsager.


Sp: Hvilke andre forholdsregler har Ixquick taget for at beskytte mine personlige oplysninger?

I modsætning til andre søgeprogrammer, bruger Ixquick den såkaldte POST metode (istedet for GET metoden) til at holde dine søgetermer ude af logs, som tilhører de webmastere, hvis sider du er nået frem til via dine søgeresultater. Søgetermer kan fortælle meget om, hvad du tænker på, hvorfor dette betragtes som et privat anliggende. Med den POST metode, Ixquick bruger, bliver dine søgetermer ”ryddet”. Det kan bevirke, at meddelelser om, at websiden er udløbet, vises, og forhindre, at der kan oprettes genveje fra resultatsider. Hvis du vil oprette genveje, kan du bruge knappen "Bookmark this search" til højre på resultatsiden. Du kan også slå "Use POST vs GET" helt fra under Settings


Sp: Kan du give et eksempel på, hvor langt ind i de små detaljer Ixquick har bevæget sig, for at beskytte sine brugeres privatliv?

Der er en hel del, men dette er en unik 2-trins proces, som vi har lavet for at give dig adgang til de populære, men privatlivsinvaderende sociale medier; Facebook og Twitter, via deres widgets.


Sp: Understøtter Ixquick SSL (HTTPS)?

Ixquick-serverne er som standard konfigureret til at bruge HTTPS. De konverterer enhver http-anmodning til en HTTPS-anmodning, fordi det fungerer bedre via sikre og krypterede Secure Socket Layer-forbindelser (SSL) og dermed sikrer vores brugere bedre beskyttelse af deres personlige oplysninger. SSL er en krypteringsprotokol, der er tilgængelig i næsten alle browsere. Den etablerer en sikker forbindelse mellem din browser og Ixquicks servere. Ixquick anbefaler, at du bruger SSL til at skjule dine søgetermer fra alle, der eventuelt overvåger trafik mellem din browser og Ixquicks servere. (Det eneste problem ved at SSL er, at behandlingstiden er lidt længere). Hvis du hellere vil bruge http, kan du deaktivere SSL under Settings.


Sp: Hvor har Ixquicks servere beliggenhed?

Ixquick har serverklynger i Holland og USA. Ixquick sender normalt europæiske søgninger til de europæiske servere, amerikanske søgninger til serverne i USA og søgninger fra andre lande til den nærmeste placering. I de sjældne tilfælde, hvor der er et problem på den ene facilitet, håndteres søgningerne midlertidigt af den anden facilitet.


Sp: I lyset af PRISM-afsløringerne, kan nogle brugere ønske at undgå at forbinde til servere i USA. Hvordan gør man det?

Du kan angive denne indstilling i Indstillinger eller læs artiklen i vores supportcenter, om hvordan man gør dette.


Sp: Hvordan kan jeg få mere at vide om databeskyttelsesanliggender hos andre søgemaskiner?

Søgemaskiner er ofte tavse omkring deres bestræbelser på at anvende og sammenkæde data. Deres politikker om beskyttelse af personlige oplysninger kan give en idé om deres intentioner. Så det bedste at gøre, er, at læse den pågældende søgemaskines politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Ixquicks politik om beskyttelse af personlige oplysninger er krystalklar og kan findes


Sp: Hvorfor følger andre søgemaskiner endnu ikke i Ixquicks fodspor?

Efter historien om AOL meddelte nogle søgemaskiner hurtigt derefter, at de ikke ville give afkald på at registrere deres brugeres personlige data.
Ixquicks konkurrenter er generelt meget store og ofte offentligt ejede søgemaskiner. En stor del af disse virksomheders værdi er baseret på deres evne til at udnytte data fra deres brugere, hvorfor de ikke har råd til at opgive denne praksis. Det kommercielle pres for at øge effektiviteten af deres markedsføring og andre kommercielle ydelser, og de profitmuligheder, der opstår ved sammenkædning af data, der er indsamlet på tværs af forskellige ydelser, vil i sidste ende tvinge disse virksomheder til at gøre et endnu større indgreb i dit privatliv. Selvom Yahoo, Google og MSN i den senere tid har meddelt, at de ville sænke datatilbageholdelsestiden, kan man sætte spørgsmålstegn ved deres egentlige hensigter. Den måde, hvorpå IP-adresser gøres “anonyme”, og muligheden for fortsat at kombinere søgedata ved hjælp af ID-cookies og logins gør disse løfter langt mindre positive, end de umiddelmart lader til at være. Læs mere her.


Sp: Hvor kan jeg finde mere generel information om disse privacy emner?

Flere forskellige privacy-organisationers hjemmesider er et godt udgangspunkt med hensyn til at fremskaffe information i overflod om dette emne. Ixquick anbefaler:
http://privacyrights.org/
http://www.eff.org/
http://epic.org
http://worldprivacyforum.org/
https://en.wikipedia.org/wiki/2013_global_surveillance_disclosures


Sp: Hvad er Ixquicks syn på databeskyttelse i søgemaskiner inden for den nære fremtid?

Vi ser en stadigt stigende trussel mod databeskyttelse på internettet i almindelighed og søgemaskinebrugeres databeskyttelse i særdeleshed. Dertil kommer at netværker, søgemaskiner og statsinstanser alle for nyligt har taget yderligere tiltag til at udnytte private søgedata. Det positive er, at forbrugernes bevidsthed også gradvist, men sikkert øges. Det deraf følgende politiske pres (særligt i EU) kan medvirke til at tvinge større søgemaskiner til at ændre deres politikker om beskyttelse af personlige oplysninger til det bedre. Der findes kun én rigtig løsning på dette problem, nemlig at undlade at lagre data aller hurtigt slette data. Det er den eneste måde, hvorpå data er beskyttet mod fremtidige krænkelser af databeskyttelse.


Ixquick vil målrettet fortsætte sin mission for at kunne tilbyde dig fremragende resultater med den bedst mulige beskyttelse af dine personlige oplysninger!.


Sp: Hvad betyder den amerikanske regerings program "PRISM" til masseovervågning af internettet for Ixquick?

I juni 2013 afslørede The Washington Post og The Guardian den amerikanske regerings program til masseovervågning af internettet med dæknavnet "PRISM". De beretter, at NSA og FBI har skaffet sig direkte adgang til serverne hos ni amerikanske serviceudbydere, herunder Facebook, Microsoft, Google, Apple, Yahoo, YouTube, AOL og Skype, og at dette overvågningsprogram blev påbegyndt for mindst syv år siden. (forklarende dias)

Disse afsløringer har sat gang i en international debat.

Ixquick har altid været på forkant hvad angår beskyttelse af brugernes personlige oplysninger og deres rettigheder. Så det kommer ikke som en overraskelse, at vi er meget imod omfattende overvågningsprogrammer som PRISM, der ikke står til regnskab for nogen. Tidligere er også offentlige overvågningsprogrammer, som blev påbegyndt med gode hensigter, blevet misbrugt, f.eks. til at spore menneskerettighedsforkæmpere og krigsmodstandere.

Programmer såsom PRISM undergraver beskyttelsen af personlige oplysninger, mindsker tilliden til regeringerne og er til fare for friheden på internettet.

Ixquick og den tilknyttede søgemaskine StartPage har i løbet af deres 14-årige historie aldrig givet den amerikanske regering eller andre regeringer eller myndigheder så meget som en enkelt byte med brugerdata. Hverken i forbindelse med PRISM eller andre programmer i USA eller under andre programmer noget som helst sted i verden.

Sådan adskiller vi os fra de andre:

  • Ixquick gemmer ikke brugerdata. Og det angiver vi klart og tydeligt for alle og enhver, også de offentlige myndigheder. Vi registrerer ikke brugernes IP-adresser, og vi bruger ikke sporingscookies, så der er næsten ikke nogen data om dig på vores servere, som man kan få adgang til. Idet vi ikke ved, hvem vores kunder er, kan vi ikke dele noget med Big Brother. Vi har heller aldrig modtaget en anmodning fra de offentlige myndigheder om at give dem brugerdata i de fjorten år vi har eksisteret.

  • Ixquick bruger kryptering (HTTPS) som standard. Kryptering forebygger udspionering. Dine søgninger er krypterede, så andre ikke kan "skaffe sig adgang til" internetforbindelsen for at tage et kig på, hvad du leder efter. Denne kombination af ingen lagring af data og brugen af effektiv kryptering til forbindelserne er nøglen bag beskyttelsen af brugernes personlige oplysninger.

  • Vores virksomhed har hjemsted i Holland i Europa. Vi er ikke underlagt amerikansk lovgivning - i det mindste ikke direkte. Alle anmodninger eller krav fra EN HVILKEN SOM HELST regering (herunder den amerikanske) om at udlevere brugerdata, vil blive grundigt kontrolleret af vores advokater, og vi efterkommer den ikke, medmindre den lovgivning, der gælder for os, utvivlsomt påkræver det af os. Og selv i denne hypotetiske situation henviser vi til det første punkt, nemlig at vi ikke har nogen brugerdata, vi kan udlevere. Vi vil aldrig samarbejde med frivillige overvågningsprogrammer såsom PRISM.

  • Ixquick kan ikke blive tvunget til at spionere. På baggrund af den effektive beskyttelse af personlige oplysninger i Europa kan de europæiske regeringer ikke bare tvinge serviceudbydere som os til at anvende et omfattende overvågningsprogram mod vores brugere. Og hvis det skulle ændre sig, vil vi ikke give efter uden en kamp.


Fortrolighed. Det er ikke kun vores politik - det er vores mission!